Behandling

viden-om-behandling

Der findes flere former for behandling i tilfælde af nyresygdom, men der er oftest ingen specifik behandling, der kan fjerne eller helbrede sygdommen. Læs om behandlingsmulighederne herunder.

Medicin
Transplantation
Dialyse
Fravalg af dialyse

Medicin

Du vil formentlig blive tilbudt behandling med medicin, hvis din nyrefunktion ikke er på et niveau, hvor du har behov for dialyse eller transplantation. Her sigter behandlingen mod at forebygge, at sygdommen bliver værre og mod at forhindre følgesygdomme. Behandlingen kan omfatte:

  • Medicinændringer hvis du får medicin, der kan skade nyrerne
  • Blodtrykssænkende medicin. Hvis dit blodtryk er for højt, øger det risikoen for, at din nyresygdom bliver værre eller at du får hjertekarproblemer eller blodpropper.
  • Særlig blodtryksmedicin der kan nedsætte indholdet af protein eller albumin i din urin.
  • Kolesterolsænkende medicin, som skal forebygge blodpropper.
  • Vanddrivende medicin, der både kan forhindre, at der ophobes væske i kroppen, og samtidig er et led i behandling af dit blodtryk.
  • Behandling der skal modvirke, at der ophobes syre, forstyrrelser i kalk og knogler samt blodmangel på grund af for lidt jern eller erythropoetin (epo). Det sidste er oftest først nødvendigt ved svær nyresygdom.

Transplantation

Nogle mennesker med nyresvigt kan tilbydes en nyretransplantation. Først og fremmest skal man efter grundig information tage stilling til, om man er interesseret i en transplantation. Er det tilfældet, skal du undersøges for at se, om du rent fysisk kan klare en transplantation. De vigtigste forudsætninger er god hjerte-lungefunktion og et godt kredsløb i bækkenkar, hvor nyren får sin blodforsyning fra ved transplantation. Ondartet sygdom, svær demens, dårlig almentilstand og kronisk infektion udelukker nyretransplantation. Der findes ingen øvre aldersgrænse for indgrebet, men det er dog ikke foretaget i Danmark over 70 års alderen. Hvis det er muligt, transplanterer man, inden du kommer i dialyse.

Nyrer til transplantation kommer fra to grupper mennesker:

  • Raske personer, der donerer nyrer til f.eks. søskende, børn, ægtefæller, venner eller kollegaer, 45 %.
  • Afdøde organdonorer i Norden, 55 %.

Er man rask, kan man sagtens leve med kun én nyre. Derfor er det i modsætning til andre organer muligt at donere en nyre, mens man lever. Behovet for levende donorer er steget i takt med, at antallet af mennesker med nyresvigt er steget, og udbuddet af nyrer fra afdøde er det samme.

Ofte vil den transplanterede nyre fungere kort tid efter operationen, men der kan dog gå op til fire uger før den transplanterede nyre går i gang. Det har ikke nogen indflydelse på nyrens funktionsevne. Du vil normalt blive udskrevet efter få uger. I nogle tilfælde kan der være komplikationer med ”afstødning” af den transplanterede nyre eller infektionstilfælde, som i de fleste tilfælde behandles med et godt resultat. Nogle måneder efter en nyretransplantation har langt de fleste et godt helbred og kan f.eks. genoptage arbejde, uddannelse mm.

Hvordan foregår transplantationen?

Hvis der er tale om transplantation fra levende donor, er datoen fastlagt på forhånd. Operationen foregår samme dag, hvor et hold læger tager nyren ud af giveren og et andet hold står parat til at sætte den ind hos modtageren.

Når der er tale om transplantation med nye fra en afdød, køres modtageren på operationsgangen, og nyren isættes fra den køleboks, den har været opbevaret i siden, den blev taget ud.

Den transplanterede nyre opereres ind i det lille bækken i enten højre eller venstre side i bækkenet. Modtagerens egne nyrer fjernes ikke. Efter operationen observerer man, om den transplanterede nyre renser organismen for affaldsstoffer, og hvor meget urin, der produceres, da det også er et udtryk for, om den transplanterede nyre fungerer.

Hvordan går det efter operationen?

Transplantationsresultaterne er generelt gode, og mange lever med en normal nyrefunktion 25-30 år efter transplantationen. I nogle tilfælde sker der en ”afstødning”, hvor nyren går tabt. Efter nyretransplantation er der derfor behov for livslang immundæmpende behandling, som kan være forbundet med bivirkninger. Man prøver at undgå bivirkninger ved at give så lave doser som muligt.

Transplantationscentre

Der er tre steder i Danmark, som transplanterer nyrer.

Rigshospitalet, Nyremedicinsk afdeling P
Odense Universitetshospital, Nyremedicinsk afdeling Y
Skejby Sygehus, Nyremedicinsk afdeling C

Mere information

Læs vores pjece om transplantation.

Dialyse

Dialysebehandling er ikke kun en venteposition på transplantation – for langt de fleste er det en behandling, der varer resten af livet. Derfor skal behandlingen være så optimal som muligt. Der er to hovedformer for dialyse, som beskrives her.

P-dialyse

P-dialyse står for peritonealdialyse og kaldes også for posedialyse eller bughindedialyse. Peritoneal betyder ”hørende til bughinden”, og dialyse betyder rensning. P-dialyse er derfor rensning af affaldsstoffer via bughinden. Ved P-dialyse benytter man sig af, at bughinden, som beklæder bl.a. leveren og tarmene og danner et lukket hulrum i maven, kan fungere som dialysemembran. Rensningen foregår ved, at bughulen fyldes med dialysevæske, hvorefter affaldsstofferne af sig selv passerer fra de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken. Princippet der udnyttes, er en egenskab i naturen kaldet diffusion, der bygger på, at stoffer opløst i vand vil bevæge sig fra det sted, hvor koncentrationen er høj og hen hvor koncentrationen er lav. Som eksempel kan man tænke på en tepose, der sænkes ned i en tekande. Efter en tid vil teen have fordelt sig i hele kanden.

P-dialyse er mest effektivt, så længe dine egne nyrer fortsat producerer urin. Med tiden ”slides” bughinden, så rensningen aftager. Efter gennemsnitligt 3-5 år skifter de fleste til hæmodialyse, hvis de ikke forinden har fået en nyretransplantation. Nogle har dog været i P-dialyse mere end 10-15 år. Nogle ganske få kan af fysiske grunde ikke tilbydes P-dialyse.

Former for P-dialyse

Dialysevæsken skal udskiftes flere gange i døgnet, for at du opnår tilstrækkelig rensning af blodet. Det kan foregå på to måder:

CAPD (Kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse)
Ved denne form for P-dialyse udføres 4 daglige poseskift. Hvert poseskift tager ca. ½ time og kan udføres enten hjemme eller på jobbet. Poseskiftene kan passes ind, så det passer med de aktiviteter, du har i løbet af dagen, og de skal ikke udføres på præcise tider. Ved særlige lejligheder, hvor det ikke kan lade sig gøre at skifte pose, kan du godt springe et poseskift over.

APD (Automatisk peritoneal dialyse)
Ved denne form for P-dialyse benyttes en maskine, der står ved siden af sengen og skifter dialysevæsken automatisk i løbet af natten, mens du sover. Denne form for dialyse kaldes derfor ofte for ”natdialyse”. I løbet af dagen eller aftenen tilslutter du dialyseposerne til maskinen, og inden du lægger dig til at sove, kobler du dig selv til maskinen. Dialysetiden er 8-9 timer. Du kan sagtens bruge noget af tiden til at arbejde, læse eller se fjernsyn. Fordelen er frihed i dagtimerne. Det kan være nødvendigt for nogle at supplere med et enkelt poseskift om dagen for at opnå tilstrækkelig rensning af blodet.

Nogle kommuner tilbyder, at hjemmesygeplejen kan varetage eller assistere ved P-dialyse, hvis du ikke selv er i stand til det. Hvis hjemmesygeplejen varetager P-dialysen, foregår det ved hjælp af natmaskinen. Dette kaldes også AAPD (assisteret automatisk peritoneal dialyse). Nogle kan selv koble sig til og fra maskinen, mens andre får hjælp til hele behandlingen.

Hæmodialyse

Ved hæmodialyse renses blodet via en direkte adgang til blodbanen. Blodet pumpes fra kroppen, via et lukket slangesystem, gennem et filter og sendes renset tilbage til kroppen. Filteret er en lille plastikcylinder fyldt med mange tynde og hule fibre. Blodet løber inde i fibrene, og på fibrenes yderside gennemskylles filteret med helt rent vand blandet med salte som dem, du har i kroppen. Denne blanding kaldes dialysat eller dialysevæske. Fibrene er lavet af en halvgennemtrængelig membran, der tillader salte og affaldsstoffer i blodet at passere ud i dialysevæsken og samtidig tilbageholder de røde blodlegemer og mange andre værdifulde stoffer i blodet.

Ligesom ved P-dialyse udnytter man den egenskab i naturen, diffusion, der får stoffer opløst i vand til at bevæge sig fra det sted, hvor koncentrationen er høj til et sted, hvor koncentrationen er lav.

Når du er i hæmodialysebehandling, får du taget blodprøver hver måned, og der er lægekontrol med 1-3 måneders mellemrum.

Former for hæmodialyse

Hæmodialysebehandlingen kan være lidt forskelligt organiseret på dialyseafdelingerne, men i princippet kan man skelne mellem følgende behandlingsformer:

• Centerhæmodialyse: Her foregår dialysebehandlingen på en dialyseafdeling i et af Danmarks 14 dialysecentre, heraf navnet ”centerdialyse”. Ved centerdialyse varetager plejepersonalet, i samarbejde med dig, dialysebehandlingen. Dialysetiderne er som reglen faste – 3 gange om ugen – morgen eller eftermiddag/aften.

• Selvbetjent dialyse: Her foregår dialysen på dialyseafdelingen, men du varetager en stor del af behandlingen eller hele behandlingen selv. Der er personale til stede, som kan hjælpe med det, du ikke selv kan klare. Dialysetiderne er enten  faste eller du kan dialysere, hvornår du vil og så ofte du vil – det kommer an på den enkelte afdeling.

• Hjemmehæmodialyse: Her installeres dialysemaskinen i dit eget hjem, og du varetager selv din dialysebehandling. Erfaringer viser, at selv ældre mennesker uden tekniske forudsætninger kan håndtere hjemmehæmodialyse. Grundfunktionerne ved dialysemaskinen er forholdsvis enkle at sætte sig ind i – også selvom du ikke har computererfaring.

Mere information

Læs vores pjece om dialyse.

Fravalg af dialyse

For nogle kan et liv uden dialyse være bedre end et liv med dialyse. Det gælder ikke mindst ældre mennesker med et meget skrøbeligt helbred.

Lindrende behandling af nyresvigt er medicinsk behandling til nyrepatienter som alternativ til dialysebehandling. Lindrende behandling kan også være et tilbud til dig, som er begyndt i dialyse, men ikke ønsker at fortsætte. Behandlingen har som formål at sikre dig længst mulig levetid og størst mulig livskvalitet. Behandlingen sigter som hidtil mod at forebygge yderligere tab af nyrefunktionen og mod at forebygge følgesygdomme. Samtidig vil man være meget opmærksom på at lindre det ubehag, f.eks. kløe, kvalme og smerter, der kan være ved svær nedsat nyrefunktion. I sidste ende kan nyresvigt være medvirkende til døden, og i sådanne tilfælde kan der arrangeres ophold på hospice eller hjælp til ekstra pleje i hjemmet.

Hvis du i samråd med lægen vælger lindrende behandling af nyresvigt fremfor dialyse, så vil du almindeligvis fortsætte de ambulante kontroller som hidtil. Hvis du ikke kan eller ønsker at starte dialysebehandling, så er det vigtigt, at du taler med dine pårørende og eventuelt inviterer dem med til en kontrol på sygehuset. Det kan nogle gange være svært for de pårørende at forstå en sådan beslutning.

Mere information

Læs mere om fravalg af dialyse i et temanummer fra Nyrenyt.