Om Nyreforeningen Nyheder Aktiviteter Kredse & Regioner Fakta om nyrerne Råd & Vejledning Kost & Motion Rejser Patientstøtte
Bliv medlem · Støt Nyreforeningen · Shop · Publikationer · Nyrenyt · Presserum · Kontakt

Du er her: Home Sort menu Fakta om nyrerne

Fakta om nyrerne


Illustration af en nyre

Af Anne-Lise Kamper

Nyrerne har en række livsvigtige funktioner:

· Udskillelse af affaldsstoffer
Sammen med leveren udgør nyrerne de to organer, der skiller kroppen af med såkaldte affaldsstoffer, hvilket vil sige de stofskifteprodukter, som kroppen ikke har brug for. Eksempler herpå er karbamid (= urinstof), som stammer fra nedbrydning af proteiner, og kreatinin, der er et affaldsstof fra musklernes stofskifte.


· Udskillelse af fremmede stoffer
Fremmede stoffer kan for eksempel være lægemidler og de utallige kemiske stoffer, der findes i miljøet. Også her er både nyrer og lever i funktion.


· Regulering af kroppens salt-vand-syre balance

Nyrerne er helt afgørende for, at organismen holdes i balance med hensyn til dens indhold af salt, vand og syre. Dette bliver tydeligt hos patienter med akut og kronisk nyresvigt, der kan have store problemer med ophobning af disse stoffer i kroppen.


· Dannelse af hormoner

I nyrerne dannes flere vigtige hormoner blandt andet erytropoietin, bedre kendt som EPO, som har betydning for dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven. Mangel på EPO er en vigtig årsag til, at nyrepatienter ofte har blodmangel, og EPO kan nu gives som lægemiddel. Et andet hormon, renin, spiller en væsentlig rolle i reguleringen af blodtrykket. Yderligere har nyrerne en vigtig opgave i forbindelse med dannelsen af D vitamin, der er betydningsfuldt for kroppens optagelse af kalk samt indbygning af kalk i knoglerne.

Nyresygdom

Der skelnes mellem to former for sygdom i nyrerne, henholdsvis kirurgisk og medicinsk nyresygdom. Kirurgiske nyresygdomme rammer som oftest kun den ene nyre og kan behandles med en operation, hvorimod de medicinske nyresygdomme rammer begge nyrer.

Det medicinske speciale, der beskæftiger sig med medicinske nyresygdomme, kaldes nefrologi (græsk: nefros = nyre, logi = læren om). Det kirurgiske speciale med fokus på sygdomme i nyrer og urinveje kaldes urologi (græsk: ûron = urin, logi = læren om). Derfor hedder sygehusafdelingerne for disse to specialer ofte henholdsvis nefrologisk og urologisk afdeling.

Der findes mange forskellige sygdomme i nyrer og urinveje. De hyppigste er urinvejsinfektionerne, der behandles effektivt med antibiotika. Endvidere er der gruppen af medicinske nyresygdomme, som er pjecens primære emne. Blandt de medicinske nyrelidelser skelnes mellem akut og kronisk sygdom. Mange af disse sygdomme er temmelig alvorlige, men der er ofte gode behandlingsmuligheder, måske ved brug af immunundertrykkende lægemidler som fx binyrebarkhormon eller ved brug af blodtryksregulerende og vanddrivende medicin. Nyresvigt kan behandles med dialyse og eventuelt med transplantation. Andre sygdomme som nyresten eller kræft i nyrerne behandles med operation eller andre former for indgreb.

Medicinske nyresygdomme som glomerulonefritis, nefrotisk syndrom og den nyresygdom, der ses ved sukkersyge helbredes i mange tilfælde ikke, og patienterne må leve med sygdommen og behandlingen af symptomerne.

Selv om der kun opstår forholdsvis få nye tilfælde hvert år, bliver det til et ganske stort antal mennesker, som lever med sygdomme i nyrer og urinveje, som derfor må betegnes som typiske folkesygdomme, selv om de ikke er så hyppige som hjerte- eller kræftsygdomme. Patienternes lidelser og samfundets udgifter til behandlingen især af de kroniske nyresygdomme er meget store. Alene omkostningerne ved kronisk dialysebehandling og nyretransplantation i Danmark er beregnet til mere end 1 mia. kr. årligt.

Nyrerne er livsvigtige, og derfor får nedsættelse af nyrernes funktion stor betydning for kroppen. Der optræder i reglen en øget mængde affaldsstoffer i blodet samt ophobning af vand, salte og syre i kroppen. Dannelsen af urin kan aftage og eventuelt standse helt. Forhøjet blodtryk, blodmangel og forstyrrelser i kalk-fosfat balancen indtræder hyppigt. Det er dog muligt at overleve med en svært nedsat nyrefunktion på 3-5 % af det normale. Ved andre nyresygdomme ses et tab af blodets proteiner i urinen uden anden påvirkning af nyrernes funktion, således at nyrernes evne til at rense blodet er normal.

Symptomerne ved de forskellige typer af sygdomme i nyrerne minder meget om hinanden. Ved de akutte nyresygdomme er symptomerne dog i reglen mere udtalte end ved de kroniske, hvor kroppen igennem lang tid har vænnet sig til påvirkningen fra affaldsstofferne.