Fosfat

Dialysekrævende nyresyge skal have rigeligt med protein og ofte samtidig spise mindre fosfat. Da de proteinrige levnedsmidler samtidig er mere eller mindre fosfatholdige, er det ikke ligegyldigt, hvordan man får de nødvendige proteiner.

Fosfat findes i høje mængder i bl.a. mange mælkeprodukter herunder oste, nogle typer brød, chokolade og nødder.

Fosfat er et livsnødvendigt mineral. Der er 600 – 700 gram fosfat i den menneskelige krop, og langt det meste fosfat sidder bundet i knoglerne. Mængden af frit fosfat i kroppen er lille men er alligevel den vigtigste del af fosfatet, da det er det, der styrer kroppens energiomsætning.

Fosfat går også under navnet serum fosfat (fosfat i blodet) og fosfor (fosfat i levnedsmidler).

Nyrernes behandling af fosfat handler om filtration (filtrering, udskillelse) og reabsorption (tilbagetrækning fra urinen). Efterhånden som nyrefunktionen bliver dårligere, vil denne rensningsproces blive hæmmet, og nyrerne magter ikke at udskille alt fosfat i blodet.

Et højt indhold af fosfat i blodet kan give hudkløe, og over en længere periode kan det medføre afkalkning af knoglerne. Ligeledes er der øget risiko for aflejring af fosfatkrystaller i og omkring led, samt i blodkarrene. Risikoen for åreforkalkning øges, når der flyder for meget fosfat rundt i blodet.

Fosfat indholdet i blodet må ikke være højere end 1,80 mmol/l.

Man kan ikke undgå fosfat i kosten, men man kan begrænse, hvor meget man spiser. Derfor bør man i samarbejde med diætisten få udarbejdet en fosfatbegrænsning på den daglige kost. Dette gøres individuelt, da begrænsningen ikke skal være lige restriktiv hos alle, og samtidig er det vigtigt, at proteinbehovet dækkes.

For mange er det ikke tilstrækkeligt med en fosfatbegrænset diæt. Det er nødvendigt at supplere med fosfatbindere. Disse er sammensat af forskellige mineraler, der har den evne at kunne binde fosfat i mave-tarm kanalen, så fosfatet bliver i mave-tarm systemet og forlader kroppen med afføringen i stedet for at blive optaget i blodet. Fosfatbindere skal tages i forbindelse med måltiderne, for at have en effekt på det man spiser. Spørg dig for hos diætisten eller personalet.

Man kunne forestille sig, at indtagelse af fosfatbindere kunne erstatte behovet for en fosfatbegrænsende diæt. Når det gælder fosfatbindere med et højt indhold af calcium, er dette dog ikke hensigtsmæssigt. Fosfatbindere, der indeholder calcium i større mængder, kan give forkalkning af de store blodkar og hjertet, når de anvendes over længere tid. Der findes også fosfatbindere uden indhold af calcium. Spørg dig for hos diætisten eller personalet, for at få vurderet dit behov for fosfatbindere i forhold til den mad du spiser.