Om Nyreforeningen Nyheder Kredse & Regioner Aktiviteter Fakta om nyrerne Råd & Vejledning Kost & Motion Rejser Patientstøtte
Bliv medlem · Støt Nyreforeningen · Shop · Publikationer · Nyrenyt · Presserum · Kontakt

Du er her: Home Sort menu Kost & Motion Motion

Motion


Fysisk træning har mange gavnlige effekter på kroppen og kredsløbet. Det kan godt betale sig at øge sit fysiske træningsniveau og tænke flere aktiviteter ind i hverdagen hvis dette er muligt. Al aktivitet i løbet af en dag betyder nemlig noget i det samlede regnskab og jo mere aktivitet der er i løbet af en dag jo større effekt opnås.

Endvidere er det værd at bemærke, at træning har positive bivirkninger hvad enten der trænes med moderat eller høj intensitet.
Det er med andre ord sådan, at moderat intensitet bedrer det der kaldes den metaboliske fitness, altså bedrer forholdene i muskulaturen. Dette kommer til syne ved et bedre reguleret blodsukkerniveau og et lavere kolesteroltal. Træning med høj intensitet bedrer derimod den respiratoriske fitness, hvilket vil sige at konditionen forbedres1. Moderat fysisk træning betyder, at træningen består af styrketræningsøvelser, gang, cykling i roligt tempo mv. hvor du ikke nødvendigvis bliver forpustet. Du kan være i gang fra få minutter til timer, men minimum anbefales 30 minutter om dagen.

Hård fysisk træning derimod består af cykling i højt tempo eller med hård belastning, løb, trappegang mv. hvor du bliver forpustet og ind imellem kræver en pause.

Motion og nyresygdom

At være kronisk nyresyg har stor betydning for mange af kroppens funktioner, da der er mange mekanismer som påvirkes når nyrerne ikke længere fungerer optimalt. Dette får derfor mange forskellige indvirkninger på hvordan kroppen fungerer rent fysisk.
.
Med en kronisk nyresygdom oplever mange, at energien over tid er aftaget og at man føler sig mere træt end tidligere. Musklerne føles måske svagere og kræfterne synes hurtigere at blive brugt op. Endda kan leddene begynde at føles stive og give smerter.

Der er en fornuftig forklaring på alle disse faktorer, i forhold til nyrernes nedsatte funktion. 

Alle ved derimod at det at være fysisk aktiv og at have en rimelig kondition er ensbetydende med, at kroppen fungerer bedre og at der dermed kommer færre komplikationer.

Desuden er det aldrig for sent at starte. Der vil på et hvilken som helst tidspunkt være en gevinst ved at øge sit fysiske aktivitetsniveau, så selvom motion ikke har været en del af hverdagen indtil nu, kan det godt betale sig at begynde.
 
Motion og fysisk aktivitet er desuden én af de parametre, som du selv kan være herre over og som rent faktisk kan gavne rigtig mange af de gener og risikofaktorer, som er forbundet med at have dårligt fungerende nyrer.

Der er mange fordele ved at have et fornuftigt fysisk aktivitetsniveau og på sigt burde dette opleves på en sådan måde, at hverdagen føles lettere. Endvidere er der den positive effekt af at være i god fysisk form, at levetiden forlænges.
At have en god fysik kan være ensbetydende med at man lever længere uden andres hjælp og at man overordnet set har mulighed for en øget livskvalitet. 

  

Relevant information

Nyreforeningens Motionspjece

Motions- og Sportsudvalget