Om Nyreforeningen Nyheder & Aktiviteter Lokalkredse Fakta om nyrerne Råd & Vejledning Kost & Motion Rekreation & Ferie Patientstøtte
Bliv medlem · Medlemsfordele · Støt Nyreforeningen · Shop · Publikationer · Presserum · Kontakt

Du er her: Home Sort menu Nyheder & Aktiviteter Aktiviteter Kurser Familier med nyresyge børn under 18 år (forår)

Familier med nyresyge børn under 18 år (forår)


16. - 20. maj

Tilmelding forårskurset senest den 29. marts

 

Praktiske
informationer

 

Hvorfor deltage i Nyreforeningens familiekurser?

Nyreforeningen har igennem mange år afholdt familiekurser for nyresyge børn, deres raske søskende og forældre. Der er altid
stor søgning til kurserne. Evalueringerne fortæller, at familierne har stort udbytte af at deltage i kurserne. Der gælder både familier som deltager for
første gang og familier som har været med på Nyreforeningens kurser adskillige gange.

På kurserne får familierne relevante informationer af fagpersoner med særlig viden og indsigt i nyresyge familiers vilkår f.eks.
læger fra børne- og nyreafdelinger, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeuter, diætister m.v.

Kurserne giver gode redskaber til at mestre en vanskelig hverdag med nyresygdom.

Der er rig mulighed for at erfaringsudveksle med ligestillede og skabe netværk. På kurserne er der mange sociale og fysiske
aktiviteter for hele familien.

 

Hvad koster det at deltage i familiekurset?

Der er et deltagergebyr for deltagelse i familiekurset  for voksne og børn over 12 år på 1995
kr. Børn i alderen 3 til 12 år på 1395 kr. Børn under 3 år deltager gratis.

Husk I kan søge om at få dækket kursusgebyret og
transportudgiften til og fra kurset i jeres kommune, som en merudgiftsydelse
over Servicelovens § 41.

Det I selv reelt skal betale er morgenmad, drikkevarer og lommepenge.

Forældres deltagelse i familiekurset er betinget af medlemskab af Nyreforeningen.

Det er muligt, at afholde kurset fordi Nyreforeningen modtager midler fra Socialministeriets Handicappulje, kommunale
tilskud, legatmidler og Nyreforeningen.

 

 

Deltagerbetaling

Deltagergebyret skal være indbetalt til
Nyreforeningen senest den 2.maj 2012.Deltagergebyret indbetales til
Nyreforeningen via Netbank på konto +01< +9272100<  - eller ved bankoverførelse til 3129 000927
2100

Spørgsmål vedrørende betaling socialrådgiver Jan
Jensen Tlf:50 93 59 50 eller bogholder Marianne Eisner Tlf: 50 93 59 53

Husk at skrive hvem betalingen vedrører.

Såfremt kommunen ikke vil bevilge deltagergebyret er
der ikke mulighed for at deltage i familiekurset med mindre I selv kan
betale deltagergebyret.

 

Forventninger
til kursusdeltagere

Feriecentret byder på utrolige mange
spændende tilbud og der er også mulighed for at deltage i kursuscentrets mange
aktiviteter. Imidlertid er det vigtigt at præcisere at I er deltagere på et
kursus og er ikke på egentlig familieferie. Det forventes, at I deltager
i undervisningen og i de aktiviteter, der er på programmet også selv om I ikke
ønsker selv at tage aktiv del i aktiviteterne.

Mødetiderne skal overholdes.

 

Familiekursus for
familier, hvor far eller mor er nyresyg

Der
afholdes samtidig kursus for familie, hvor en af forældrene er nyresyg. Der er
særskilt program for dette kursus. Der er fælles spisning for deltagerne fra
begge kurser. Ligeledes er mange af de sociale aktiviteter fælles.

Nyreforeningen
oplever at deltagerne fra de to kurser har stor glæde og gavn af at være sammen
og erfaringsudveksle. Der kan være emner på kurset for familier med nyresyge
forældre, som nogle familier kan have glæde af at høre og kan deltage efter
aftale. Se kursusprogrammet på www.nyreforeningen.dk

 

 

Lidt
om husene

Hver
familie indkvarteres 4 eller 6 personers fritidshuse. Husene er godt indrettet
og der er det man har brug for af inventar og service. Der er dyner, puder,
sengetøj og håndklæder.

I skal selv medbringe viskestykker, karklude, køkkenrulle, toiletpapir, håndsæbe, opvasketabs og kaffefiltre. Der
er lille opvaskemaskine i de fleste af husene.

Boligen vil være til rådighed fra onsdag  den 16. maj kl.15 til søndag den 20 maj 2012. Centrets faciliteter kan benyttes
indtil kl. 16.

Benyttes fritidshusets telefon er det for egen regning.

Der er internetopkobling i husene.

 

Husk lige….

På Dayz Søhøjlandets Feriecenter er der
stort tropisk badeland, så husk badetøj og ekstra håndklæde. Der er masser af
fritidsaktiviteter for hele familien, så husk også praktisk tøj og sko, som er
gode at gå i. Det er en god ide også at have sportstøj og sko med til indendørs
brug.

 

Bankospil
og spil for hele familien

Traditionen tro samles vi første
aften til spille aften for hele familien, da det er en god måde at ryste os
sammen på. Vi spiller blandt andet banko. Så har I ting der hjemme som I ikke
bruger- impulskøb  og lignende, så tag
dem med som præmier.  

 

Navneskilte

Hver familie skal sørge for en flot tegning
eller lignende til at sætte på døren med jeres navne på, så vi kan se hvem der
bor i husene. Vi bor nogenlunde samlet.

 

Maleriudstilling

På kurset har du mulighed for at
vise dine kunstneriske sider, så tag farveblyanter, tuscher, oliemaling,
akvarelfarver papir, lærreder, pensler o.s.v. med på kurset På festaftenen holder
vi galleri med alle kunstværkerne.

 

Undervisning

Hver familie får en kursusmappe med blok og
kuglepenne. Der er isvand til undervisningen.

Der vil mellem kl. 8 – 17 være fri frugt og
kaffe/te/kakao fra buffet

 

Fælles aktiviteter

I
løbet af kurset vil der være mange fælles aktivitetstilbud. Desuden tilbyder
feriecentret også mange aktiviteter.

 

 

Morgensamling

Morgensamlingen
holdes i mødelokalet. Vi starter altid dagen med en eller flere sange. Ved
morgensamlingen vil der også blive givet flere praktiske oplysninger.
Nyreforeningen sanghæfter udleveres på kurset.

 

Mad og drikke

Vi spiser frokost og aftensmad sammen. Morgenmad skal I selv sørge for og den spises i husene. Det er aftalt med personalet på Dayz
Søhøjlandets Feriecenter, at den mad vi får serveret er såkaldt ”børnevenlig”. Der
er daglig frokostbuffet. Middagen består af hovedret og dessert (buffet). Der
vil være isvand ad libitum til maden.

Drikkevarer er for egen regning. Afregning af drikkevarer kan ske efter måltidet eller afregnes ved afrejsen.

 

 

 

Sjove indslag/ideer

Skulle der være nogen som sidder inde med sjove og gode ideer til vores præsentation
og til festaftenen modtages de med kyshånd! Ligeledes hvis der er nogen som har
lyst til at bidrage med underholdning/aktivitet om aftenen, såsom musikalske
indslag, badutspring, sabelslugning, jodlen, eller trylleshow er de meget
velkommen!!! Medbring meget gerne jeres musikinstrumenter.

 

Evaluering

Da det er i alles interesse, at gøre
familiekurset endnu bedre, evalueres der både mundtligt og skriftligt.
Evalueringsskema udleveres ved kursusstart.

 

 

Dayz Søhøjlandet

Lille Amerika 10, 8883 Gjern. Telefon 70 25 03 33

www.danparcs.com

 

Spørgsmål

Det er vigtigt at I giver besked, hvis I bliver forhindret i at deltage eller der
er måltider som I ikke kan deltage i. Hvis I har spørgsmål om kurset, så husk I
altid bare skal ringe til socialrådgiver Jan Jensen på telefon 50 93 59 50

 

Kursusprogram

  

Onsdag den 16.maj 2012

 

Fra kl.15.00:  Ankomst og indkvartering

                                           

Kl.16.00  Sandwich og Pizza. Præsentation og navnelege. Bankospil og hygge for hele familien.

 

Torsdag den 17.maj 2012

Kl.9.00:  Motion for de morgenfriske (frivilligt)

                                           

Kl.10.00 – 10.15: Morgensamling. Præsentation

Kl.10.15– 14.00: Børnelæge kommer med
oplæg om børns udvikling og vækst. Nyresygdomme hos børn, lidt om dialyseformer
og transplantation. Medicin herunder bivirkninger. Desuden fokus på træthed hos
nyresyge børn.

Oplægget tager udgangspunkt i de aktuelle nyresyge børn. Der vil være rig mulighed for
spørgsmål og diskussion.

                                     

                                          

 Kl.13.00- 14.00:  Frokost

 

Kl.14.00– 17.00:   Fælles aktivitet for hele familie                            

 

Kl.18.00: Middag

  

Fredag den 18.maj 2012

Kl. 8.30 - 9.30: Motion for de morgenfriske

 

Kl.9.30– 9.45: Morgensamling

 

Kl.9.45– 12.00: Psykolog Lise Stürup kommer med oplæg og giver redskab til at leve i en familie med alvorlig sygdom.

Kl.14.00– 17.00: Gruppearbejde

 Kl. 18.00: Grillaften

 

Kl. 19.00: Fælles aktiviteter for hele familien

  

Lørdag den 19.maj 2012

Kl.9.00– 10.00:  Motion for de morgenfriske (frivilligt).

 

Kl.10.00– 13.00:  Motion, leg og bevægelse for hele familien i hallen.

Der er plads til alle uanset alder, størrelse og helbred. Det der er
vigtigst er at vi har det sjovt sammen!                        


  • Dans

  • Sjipning

  • Boldspil

  • Prøv dig selv af på 1 minut i sjove
    øvelser

  • Akrobatik

  • Selvforsvar

 

Kl. 13.00 – 14.00: Frokost

 

Kl.14.00-15.00: Fysioterapeut Michael Nielsen, der selv er nyretransplanteret og far til en nyresyg datter kommer med oplæg om
motion til nyresyge og resten af familien.                 

Kl. 15.00-16.00: Dine sociale rettigheder, når du er forældre til et nyresygt barn ved socialrådgiver Jan
Jensen

Forslag til emner til næste års familiekursus. Mød repræsentanter fra Nyreforeningens
børnearbejdsgruppe, der fortæller om hvad du kan bruge arbejdsgruppen til.                            

   

Kl.16.00– 18.00:  Planlægning af festaftenen.  Aktiviteter for hele familien.

 

Kl. 18.00:    Festmiddag. Underholdningen tår vi selv for.

 

Onsdag 19.oktober  2011

Kl.9.30-10.00:  Opsamling og evaluering. Fotografering.

 

Kl.10.00. Brunch. Afsked og  tak for denne gang!

 

Der er mulighed for at benytte Feriecentrets mange faciliteter indtil kl.16

 

 

     

Nyreforeningen
forbeholder sig ret til at ændringer i programmet