Mange nyrepatienter kommer alt for sent i behandling

Omring 2600
danske nyrepatienter er i vedvarende dialyse og ca. 2100 lever med en transplanteret nyre.

Mange nyrepatienter bliver imidlertid henvist alt for sent til nyremedicinske
afdelinger. Konsekvensen er, at de ofte ikke modtager den rette og forebyggende
behandling. Ved tidlig indsats og ved at få en diagnose, kunne nogle således undgå eller få udskudt
det tidspunkt, hvor de er nødt til at i komme i længerevarende eller livslang
dialyse. 

Det er én af de væsentligste konklusioner i en ph.d.-afhandling, som Kristine Hommel, læge ved nyremedicinsk
afdeling på Rigshospitalet, i januar forsvarede på Statens Institut for
Folkesundhed

Mange henvises for sent

Formålet med hendes afhandling var at finde ud af hvorfor patienter ofte alt for sent får en
diagnose på hospitalernes nyreafdelinger, med de konsekvenser det har for
behandlingen.

Hvis nyresygdommen først opdages sent, bliver begyndelsen på en eventuel
dialysebehandling langt mere ubehagelig end den behøvede at være, hvis den var
blevet opdaget og behandlet på et tidligt stadium.

”Vi ved fra vores hverdag på nyremedicinske afdelinger, at mange patienter henvises meget
sent til os, og de får derfor en dårlig start på livet som dialysepatient”,
forklarer den 38-årige læge - og nu ph.d. - som gennem har modtaget i alt 235.000
kr. i støtte fra Nyreforeningen til at gennemføre sit forskningsarbejde.

”Hvis nyresygdommen er så fremskreden, at patienten har akut behov for dialyse, er det nødvendigt
at give vedkommende et dialysekateter. Det er forbundet med langt flere gener og
et langt længere indlæggelsesforløb end hvis en eventuel dialyse kan planlægges
i god tid. Samtidig er der gennem de senere år kommet langt bedre
behandlingsmetoder, som reducerer tabet af nyrefunktion. Ved tidlig medicinsk
behandling, som forhindrer sygdommen i at blive forværret, kan kronisk
nyresvigt - og dermed dialyse - derfor udskydes eller helt undgås”, siger
Kristine Hommel.

En ”tavs” sygdom

Nogle få nyrepatienter får dog et så hurtigt tab af nyrefunktion, at deres nyrer svigter inden der i
tide kan gribes ind med medicinsk behandling.  

”Der er mange eksempler på, at mennesker kan leve i lang tid med en uopdaget nyresygdom,
fordi de ikke har nogen symptomer. Endelig er det min erfaring, at mange af de
patienter, som kommer i dialyse, i forvejen er svækket af andre sygdomme, og
selv om de er kendt af såvel deres egen læge som af hospitalsvæsenet, er de af
uvisse årsager ikke i tide blevet henvist til nyreafdelingen”.

90 procent af de patienter, som henvises sent til nyreafdelinger med henblik på dialyse, har inden
for to år før dialysestart været hos egen læge eller på hospitalet.

”De praktiserende læger får måske i nogle tilfælde ikke mistanke om at patienten har en nyresygdom. 

Det kan skyldes at de ikke tager de nødvendige blodprøver og fordi nyresygdommen gennem flere  år er `tavs` og symptomfri”, siger Kristine Hommel..

Gode databaser

Kristine Hommels afhandling bestod af tre forskellige studier. De var baseret på landsdækkende
registre, herunder Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister for patienter i
aktiv behandling for kronisk nyresvigt, Landspatientregistret samt databaser
fra Danmarks Statistik. Oplysningerne fra disse registre har givet hende en solid
indsigt i hvilke patienter, som kommer i dialyse, hvilken behandling og
eventuel begyndelse på dialysen, de har fået.

I det første studie kunne Kristine Hommel konstatere, at de data, som findes i Dansk
Nefrologisk Selskabs Landsregister for patienter i aktiv behandling for kronisk
nyresvigt, i høj grad stemmer overens med de oplysninger, som findes i
patienternes journaler. Der er med andre ord tale om et meget troværdigt og
ajourført register, som er til uvurderlig nytte for forskere, der arbejder med
nyresygdomme.

I studie 2 konstaterede Kristine Hommel, ikke overraskende, at forekomsten af nye
patienter i aktiv behandling for nyresvigt var højere blandt borgere med lav
indkomst eller kort uddannelse sammenlignet med andre grupper.

”Længden af folks uddannelse og dermed også deres indkomst og sociale forhold er en god
målestok for deres sundhedsadfærd. Og hvis vi ikke passer godt på vores
helbred, udsætter vi os for en lang række livsstilssygdomme, som kan skade
nyrerne, eksempelvis type 2 diabetes”.

Kristine Hommel råder til en endnu større indsats i forhold til denne gruppe, for at forebygge
udvikling af type 2 diabetes. Samtidig anbefaler hun at de mennesker, som på
grund af deres øvrige helbredstilstand har risiko for at få nyresygdomme, får
kontrolleret f.eks. deres blodtryk jævnligt, så nyresygdommen ikke udvikler sig
til egentligt nyresvigt. ”Usunde levevaner, der medfører diabetes 2, kombineret med f.eks. rygning, øger markant
risikoen for at udvikle nyresygdomme”, konstaterer hun.

Flere københavnere i dialyse

Kristine Hommels forskning afdækker samtidig, at forekomsten af dialysepatienter er
større blandt københavnere og århusianere end blandt andre danskere. En
nærliggende forklaring herpå er, at flere indbyggere i storbyer
erfaringsmæssigt lever usundt og dermed pådrager sig blandt andet diabetes og
nyresygdomme. De er kort sagt fysisk mere skrøbelige end folk i andre
landsdele.

Samtidig viser hendes undersøgelser, at det overvejende er ældre patienter med mange
konkurrerende sygdomme, som henvises sent til at blive behandlet på en
nyremedicinsk afdeling.

Studie 3 viste at omkring en tredjedel af alle nye dialysepatienter henvises sent til
hospitalernes nyremedicinske afdelinger før dialysebehandling - med alle de
konsekvenser det har. Størstedelen af de patienter, der henvises for sent, var
blevet set i almen praksis og i hospitalsregi to år til 16 uger før dialysen
blev begyndt.   

Ikke mindst den kendsgerning mener Kristine Hommel er et stærkt argument for i god tid at henvise
kronisk syge nyrepatienter til nyremedicinske afdelinger.

Helhedsorienteret behandling

”Hvis de praktiserende læger i højere grad sørgede for at få undersøgt patienternes
nyrefunktion ved de øvrige helbredsundersøgelser, kunne vi formentlig undgå at
nogle patienter blev henvist sent til dialyse. Samtidig mener jeg at andre
hospitalsafdelinger også bør være mere opmærksomme på eventuelle nyresygdomme
hos patienterne end tilfældet er i dag, og de i tide bliver henvist til den
rette behandling på nyremedicinske afdelinger.

Mange hospitalslæger har efter min opfattelse en tendens til i for høj grad at
koncentrere sig om det, de selv ved noget om, i stedet for at se patienten i et
helhedsorienteret perspektiv. Og her skal den praktiserende læge i øvrigt være
tovholder, samle trådene og være opmærksom på at patienter med meget nedsat
nyrefunktion skal henvises til en nyremedicinsk afdeling. Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag”, mener
Kristine Hommel.

”Når de praktiserende læger sender blodprøver til de forskellige laboratorier, får de
automatisk et svar på, hvor god patientens nyrefunktion er. Derfor eksisterer
der altså et redskab til at finde og diagnosticere nyresygdomme i tide. Det
handler kort og godt om at vi så vidt mulig forebygger”.