Nyreforeningens forskningspolitik

Nyreforeningen prioriterer følgende forskningsområder indenfor nefrologien

Prioritet 1: Kronisk nyresygdom – et satsområde for forebyggelse ved tidlig opsporing og intervention

Udenlandske befolkningsundersøgelser har vist, at nyresvigt rammer omkring 10% af befolkningen. En stor del af befolkningen er således i risiko for at udvikle dialysekrævende nyresvigt, og dermed forhøjet risiko for komplicerede følgesygdomme og død. Et stigende antal dialysekrævende patienter vil udgøre en økonomisk bombe under sundhedssystemet. Omkostningerne ved dialysebehandling er ca. 500.000 kr. pr. patient pr. år. Endelig vil tidlig opsporing gøre det lettere for mange nyrepatienter at blive på arbejdsmarkedet.
Da nyresvigt oftest udvikles over tid, er der mulighed for forebyggende behandling. Men det kræver, at den faldende nyrefunktion opspores tidligt. Der findes ingen internationalt anerkendt fremgangsmåde til tidlig opsporing. Men Danmark råder over de nødvendige faglige kompetencer, for at kunne udvikle en sådan metode.

Vi foreslår derfor følgende nationale forskningsinitiativer:
1)    Afdækning af forekomsten af nyresvigt i Danmark og identifikation af risikogrupper og risikoadfærd
2)    Udvikling af biologiske metoder til screening
3)    Multifaktorielle interventionsstudier med henblik på forebyggelse af nyresvigt og følgesygdomme
4)    Udvikling af nye teknologier, herunder telemedicin, IT-baserede intelligente kontrolforløb og automatiserede algoritmer

Der er en stigende international anerkendelse af nødvendigheden af forskning på dette område.

Prioritet 2: Dansk, basal nyreforskning – et stort potentiale fra bench to bedside

Danmark har fostret en række stærke og internationalt anerkendte forskningsgrupper indenfor basal nyreforskning. Foruden en bedre forståelse af nyrens funktion og betydning har denne forskning givet en afgørende indsigt i potentielle sygdomsmekanismer ved alvorlige og udbredte sygdomme, f.eks. nyresvigt, blodtrykforhøjelse, salt- og væskeforstyrrelser og åreforkalkning.
Forskningen har givet stor viden og eksperimentel erfaring, som kan omsættes. Det forudsætter en intensiveret og strategisk indsats, som ikke alene skal omsætte de eksisterende resultater til nye behandlingstilbud, men også udvikling af nye teknologier til medicinal- og biomedicinske virksomheder.

Vi foreslår derfor forskningsinitiativer med fokus på:
1)    Udnyttelse af forskningsresultater i kliniske og patientrelaterede undersøgelser gennem integrerede forskningssamarbejder indenfor nyresvigt, blodtryksforhøjelse og væske/salt-forstyrrelser
2)    Multicenterundersøgelser involverende flere sygehuse/enheder med henblik på at sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag til studier af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder
3)    Udvikling af stærke forskningsgrupper ved fortsat specialisering og inddragelse af nye, avancerede teknologier og ved interaktion med kliniske miljøer