Kontaktpersonordning
Nyresygdommen stiller vedvarende krav til den syge og de pårørende, og de må lære at håndtere forandringerne. Det kan være fra relativt begrænsede forandringer i hverdagen til mere gennemgribende ændringer i hele livssituationen.
Den syge og de pårørendes livskvalitet er afhængig af, hvordan partnerne arbejder for at håndtere sygdommen. For at tackle forandringerne kan det være nødvendigt med faglig og professionel hjælp fra hospitalet eller fra en psykolog. Som medlem af Nyreforeningen har du mulighed for hjælp til psykologbehandling.
Det kan være en god ide, at tale med andre patienter eller pårørende, som har været igennem et lignende sygdomsforløb. Nyreforeningen har et bredt sammensat hold af uddannede kontaktpersoner i forhold til nyresygdomme, alder og geografisk område. Hvis du ønsker at tale med en kontaktperson skal du kontakte Nyreforeningens socialrådgiver, der formidler kontakten med en person, der matcher netop din situation.
Kontakt Nyreforeningens socialrådgiver for yderligere oplysninger
|