Sociale aspekter af kronisk nyresygdom
Det er en voldsom omvæltning at blive nyresyg. Det er ikke alene fysisk men også psykisk og socialt opslidende. Behandlingen ved dialyse og nyresygdom fjerner ikke belastningen ved at være kronisk syg.
Nyresygdommen kan give social isolation, da sygdommen er meget "tidsrøvende" navnlig for hæmodialysepatienter. 20 timer om ugen på hospitalet inklusiv transport er ikke ualmindeligt for en hæmodialysepatient.
Træthed følger med nyresygdommen, og det kan være vanskeligt for nyresyge at planlægge og overholde aftaler. Dette kan give anledning til problemer i den nyresyges sociale liv.
Arbejdsmæssigt og økonomisk sker der også store forandringer, når man bliver nyresyg. De fleste har ikke den samme arbejdsevne som tidligere, og det giver naturligvis anledning til mange spørgsmål om økonomi og om at beholde sit arbejde trods sygdom. Det er vigtigt, at man som nyresyg aldrig siger sit job op eller går ned i tid som følge af sygdommen.
Den sociale lovgivning rummer mange muligheder for økonomisk hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse.
Det kan altid anbefales, at du søger råd og vejledning om din sociale situation ved væsentlige ændringer i din helbredstilstand hos Nyreforeningens socialrådgiver, der har en særlig indsigt i kronisk nyresyges sociale problemstillinger.
Kontakt Nyreforeningens socialrådgiver for yderligere oplysninger
|