Koldskål

Koldskål med kammerjunkere

Koldskål

Ingredienser (4 portioner)

Koldskål:

750 ml soyayoghurt (Alpro naturel eller med blåbær)
2 dl soyamælk
1 citron
Vanilje

Kammerjunkere:

2 æggehvider eller 1 bæger med pasteuriserede æggehvider (50 g)
75 g sukker
30 g smeltet, afkølet smør
150 g hvedemel
½ tsk. bagepulver

Sådan gør du

Koldskål:

Bland alle ingredienser og rør det sammen. Smag koldskålen til og tilsæt evt. ekstra citron og/eller vanilje. Stil koldskålen på køl indtil det skal serveres.

Kammerjunkere:

Pisk æg og sukker sammen i ca. 4 minutter og tilsæt det smeltede, afkølede smør. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen. Ælt dejen sammen og stil den tildækket i køleskabet i 1 time.

Del dejen i 3 portioner og rul dem til stænger på ca. 25 cm. Læg stængerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 25 minutter ved 175 grader. Lad stængerne afkøle et par minutter og skær dem i skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kammerjunkerne færdige i ovnen i ca. 10 minutter ved 175 grader.

Lad kammerjunkerne køle af.

Servér koldskålen med kammerjunkere til.

Velbekomme!

 

Næringsindhold pr. portion
(beregning er før tilberedning)

Energi: 1675 kJ/ 399 kcal
Protein: 14,5 g
Fedt: 12 g
Kulhydrat: 56 g
Kalium: 361 mg
Fosfat: 276 mg