Ledsagekort giver adgang til koncerter og teatre

Med ledsagekortet kan du have din ledsager med gratis i Tivoli, Lalandia og DR’s Koncertsal. Også mange teatre, biografer og sportssteder giver mulighed for at have sin ledsager med gratis.

Mange mennesker med handicap kan med støtte fra en ledsager gøre brug af de samme kulturtilbud, som alle andre. Derfor udstedes ledsagekortet til mennesker i alle aldre med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, hvor der er behov for støtte i det offentlige rum.

Det er muligt at sin ledsager med til over 150 kulturinstitutioner i mere end 70 byer rundt om i landet. Hvis du vil ansøge om ledsagekortet eller se listen af steder, det giver adgang til, kan du gøre det her: www.handicap.dk/brugerservice/ledsagekort

Ledsagekortet koster kr. 200,- og er gyldigt i 3 år. Herefter kan det fornyes igen.