Mad

mad

Mad og ernæring fylder meget, når man har en nyresygdom. På grund af nedsat nyrefunktion er der visse stoffer i fødevarer, du skal være opmærksom på. Ligeledes skal du være opmærksom på dit væskeindtag.

Kliniske diætister Rikke Elholm og Annemarie Simonsen har modereret de officielle kostråd, så de kan bruges, hvis du har nedsat nyrefunktion, er i dialyse eller transplanteret: De officielle kostråd for nyresyge.

Har du diabetisk nyresygdom?

Læs diætistens råd til, hvordan du forener kostråd til nyresyge og diabetespatienter:
Diabeteskost når man er nyresyg.
Kaliumindhold i frugt
Kaliumindhold i grøntsager

Er du vegetar?

Læs diætisternes råd til et liv med nyresygdom og vegetarisk mad.

Mange forhold spiller ind på, hvordan den rigtige diæt bør sammensættes til netop dig. Derfor bør du altid søge råd og vejledning hos en klinisk diætist. Spørg på din afdeling hvordan du kommer i kontakt med hospitalets diætist.

Har du nyresten?

Læs diætisternes råd til diæt ved forskellige former for nyresten.

Video: Se Helene fortælle om, hvordan hun lever med dialyse og kostrestriktioner.

Læs om

Kalium
Fosfat
Væskebalance
Salt
Opskrifter

Kalium

Ved dårlig nyrefunktion reduceres evnen til kaliumudskillelse i reglen, så det undertiden kan være nødvendigt at begrænse kaliumtilførslen via kosten. Det er særligt udtalt hos mennesker i hæmodialysebehandling, da de normalt kun dialyserer tre gange om ugen. Der er dog andre faktorer, som har indflydelse på kaliumindholdet i blodet f.eks. visse former for medicin og diabetes. Spørg din læge om dette.

Kalium forekommer naturligt som kaliumsalte i de fleste af vores fødevarer, særligt i frugt og frugtjuice, grøntsager, kartofler og fiberrige kornprodukter. Ligeledes er kaliumindholdet højt i bl.a. chokolade, nødder og tørret frugt. For at få en fiberholdig kost bør man spise frugt og grøntsager hver dag.

Har du behov for at begrænse den mængde af kalium, du får via kosten, så prøv følgende:

  • Spis dagligt 100 g. frisk frugt eller 200 g. frugt fra dåse uden lage.
  • Spis 100 g. rå grøntsager dagligt.
  • Kogte grøntsager kan spises ubegrænset, når blot de tilberedes så en stor del af kaliumindholdet fjernes. Det gør du ved at skrælle og findele grøntsagerne og koge dem i rigeligt vand. Kogning med salt reducerer desuden kaliumindholdet i kartofler og andre grøntsager.
  • Pasta og ris har et noget lavere kaliumindhold end kartofler, så de er gode at bruge som erstatning. Ernæringsmæssigt er de også værdifulde.

Fosfat

Er du i dialyse, skal du have rigeligt med protein og ofte samtidig spise mindre fosfat. Da de proteinrige fødevarer samtidig er mere eller mindre fosfatholdige, er det ikke ligegyldigt, hvordan du får de nødvendige proteiner.

Fosfat findes i høje mængder i bl.a. mange mælkeprodukter herunder oste, nogle typer brød, chokolade og nødder.

Fosfat er et livsnødvendigt mineral. Der er 600 – 700 gram fosfat i den menneskelige krop, og langt det meste fosfat sidder bundet i knoglerne. Mængden af frit fosfat i kroppen er lille, men er alligevel den vigtigste del af fosfatet, da det er det, der styrer kroppens energiomsætning. Fosfat går også under navnet serum fosfat (fosfat i blodet) og fosfor (fosfat i levnedsmidler).

Nyrernes behandling af fosfat handler om filtration (filtrering, udskillelse) og reabsorption (tilbagetrækning fra urinen). Efterhånden som nyrefunktionen bliver dårligere, vil denne rensningsproces blive hæmmet, og nyrerne magter ikke at udskille alt fosfat i blodet.

Et højt indhold af fosfat i blodet kan give hudkløe, og over en længere periode kan det medføre afkalkning af knoglerne. Ligeledes er der øget risiko for aflejring af fosfatkrystaller i og omkring led, samt i blodkarrene. Risikoen for åreforkalkning øges, når der flyder for meget fosfat rundt i blodet.

Du kan ikke undgå fosfat i kosten, men du kan begrænse, hvor meget du spiser. Derfor bør du i samarbejde med en diætist få udarbejdet en fosfatbegrænsning på din daglige kost. Det gøres individuelt, da begrænsningen ikke skal være lige restriktiv hos alle, og samtidig er det vigtigt, at proteinbehovet dækkes.

For mange er det ikke tilstrækkeligt med en fosfatbegrænset diæt. Det er nødvendigt at supplere med fosfatbindere. De er sammensat af forskellige mineraler, der kan binde fosfatet, så det bliver i mave-tarm systemet og forlader kroppen med afføringen i stedet for at blive optaget i blodet. Fosfatbindere skal tages i forbindelse med måltiderne for at have en effekt på det, du spiser. Spørg diætisten eller personalet.

Indtagelsen af fosfatbindere kan ikke erstatte behovet for en fosfatbegrænsende diæt, når det gælder fosfatbindere med et højt indhold af calcium. Fosfatbindere, der indeholder calcium i større mængder, kan give forkalkning af de store blodkar og hjertet, når de anvendes over længere tid. Der findes også fosfatbindere uden indhold af calcium. Spørg diætisten eller personalet for at få vurderet dit behov for fosfatbindere i forhold til den mad, du spiser.

Væskebalance

Når nyrerne holder op med at fungere, nedsættes urinproduktionen. Det vil sige, at de fleste mennesker i dialyse kun kan komme af med den overskydende væske gennem dialysebehandlingen.

Vores væskebalance har det som en bankkonto: Sætter man mere ind, end man tager ud, øges kontoen. Omvendt tager man mere ud, end man sætter ind, mindskes kontoen. Begge dele giver problemer, og man må lære at styre væskebalancen – ligesom budgettet. Det kan være meget svært, der skal som regel et eller andet system til. Store udsving i væskebalancen er uhensigtsmæssigt. Det kræver store væsketræk under dialysebehandlingen, og det kan give blodtryksproblemer og øget tørst, og så er man inde i en ond cirkel, som er med til at svække helbredet.

Som tommelfingerregel gælder, at du kan drikke 700 ml væske + den daglige vandladning. Dvs. hvis vandladningen er 200 ml om dagen, så må du drikke 200 ml + 700 ml = 900 ml om dagen.

Ved feber, diarré, kraftig vanddrivende behandling mv. skal du drikke mere – men ikke for meget – for at kompensere for det øgede tab. Tal med lægen om dette.

Glem ikke, at kaffe, te, øl, vin, spiritus og suppe også tæller med, hvorimod væske i fast føde normalt ikke tælles med i væskeregnskabet.

Hold styr på væskebalancen:

  • Sæt en kande med afmålt vand i køleskabet.
  • På køkkenbordet kan du have en kande med afmålt mængde vand stående. Hver gang du drikker, hælder du den samme mængde vand fra kanden, og dermed har du en god kontrol af, hvor meget du drikker.
  • Brug den samme kop eller glas som målebæger og skriv op hver gang du drikker.
  • Drik af små glas eller kopper, frem for store glas eller krus.
  • I stedet for at drikke vand, kan man sutte på isterninger – husk at disse også tæller med i det daglige væskeregnskab. 1 isterning = 15 ml væske.
  • Vand med citron- eller appelsinskiver slukker tørsten bedre end rent vand.
  • Slush-icemasiner til hjemmebrug kan købes i isenkramforretninger og kan bruges til at lave knust is, som kan overhældes med koncentreret saft.
  • Dyrk motion så du sveder.

Husk også, at tørsten fremmes af:

  • Kaffe og alkoholiske drikke.
  • Sukkerholdige drikke såsom juice, sodavand, iste og saft.
  • Salt og stærk krydret mad, anvend i stedet friske og tørrede krydderurter.
  • Vingummi, bolsjer, lakridskonfekt og kager.

Salt

Almindeligt køkkensalt har den kemiske betegnelse natrium chlorid. Natrium er et stof, som mange dialysepatienter har problemer med at udskille. Ca. 90 % af saltet fra maden bliver optaget i kroppen. Den primære udskillelse sker via nyrerne. Kun små mængder mister man gennem sved og afføring. Det kan dog være væsentlig mere, hvis man sveder abnormt og har massive diarréer eller opkastning.

Salt (natrium) virker som en magnet, der tiltrækker væske. Man føler sig tørstig, og kroppen holder på den ekstra væske i kroppen som en svamp. Hos nyresyge kan nyrerne kan ikke fjerne alt overskydende væske i kroppen. Drikker man for meget, får man for meget væske i kroppen, som skal fjernes under dialysen, hvilket ikke er videre behageligt. Derfor er det en god idé at spise mindre salt, hvis man har for højt blodtryk eller er på væskebegrænsning.

En stor del af det salt, vi spiser, stammer fra industrielt forarbejdede levnedsmidler; f.eks. pålæg, færdigretter, færdiglavede sovse, konserves og ost. En anden del stammer fra det, vi selv tilfører maden ved tilberedning og evt. ved bordet.

De fleste af os kan lide den salte smag, fordi salt fremmer smagen. Men ofte bruges der alt for meget salt. Den gode nyhed er, at de fleste mennesker kan vænne sig til at spise mindre salt på få uger – og siger at maden smager bedre uden. Du kan smage madens rigtige smag, ikke kun den salte.

Gode råd til at spise mindre salt:

  • Brug primært usaltede krydderiblandinger og krydderurter i madlavningen. Tilsæt friske krydderurter til kogevandet, f.eks. dild eller løvstikke (”maggiurt”).
  • Brug peber eller jalapeno (meget stærk chili), løg eller hvidløg, lime eller citron, vineddike eller balsamicoeddike.
  • Læs varedeklarationer. Saltindholdet er dog langt fra deklareret på alle levnedsmidler.
  • Brug pickles og eddikesyltede grøntsager i små mængder.
  • Spis sjældent røgede og saltede produkter, pølser og postejer. Brug middagsrester som pålæg. Steg eller kog en steg, del den i mindre portioner og frys ned. Lav en stor portion kød- eller fiskefrikadeller. Frys dem ned og tag en ud af fryseren om morgenen når du skal bruge en.
  • Undgå kartoffelchips, popcorn, saltede nødder og lignende.
  • Undgå salt lakrids o.l.
  • Undgå drikkebouillon og mineralvand m. salt.
  • Undgå færdigretter og fastfood.
  • Undgå salterstatninger, f.eks. urtesalt og seltin.
  • Undgå kartofler og grøntsager på glas eller dåse.
  • Begræns ost og hytteost.
  • Bag selv saltfattigt brød.

Opskrifter

Vi har udgivet en kogebog og to opskriftssamlinger med opskrifter specielt udviklet til nyresyges diæt. Kogebogen hedder Mad der smager, og du kan hente den som pdf ved at trykke på linket. De to opskriftssamlinger indeholder lækre retter til efterårs- og vintermånederne og retter, der egner sig mere til sommer og solskin.

Er du vegetar, så se diætisternes forslag til vegetariske retter.

Find tips til julemaden og inspiration til julekager og -slik.

God fornøjelse med madlavningen!