Politisk arbejde

politisk-arbejde-medlemstilbud

Vi kæmper for dig – også politisk.

Vi har fem regionaludvalg, som svarer til de fem regioner i Danmark. Regionaludvalgene i Nyreforeningen laver politisk arbejde på regionalt niveau for at forbedre vilkårene for mennesker med nyre- eller urinvejssygdom og deres pårørende og donorer.

Eksempelvis har region Syddanmark indkøbt fire NxStage dialysemaskiner, som dialysebrugere i regionen kan låne, når de skal på ferie. Det er sket på foranledning af vores regionaludvalg i Syddanmark.

Et andet eksempel er fra region Sjælland, hvor nyresyge fra Lolland-Falster måtte køre hele vejen til Roskilde for at komme på nyreskole. Efter pres fra vores regionaludvalg på Sjælland er der nu startet en nyreskole på Nykøbing Falster sygehus.

Har du selv en sag, som du synes dit regionaludvalg bør gå ind i, så kan du finde dit regionaludvalg her og kontakte dem.

Har du en sag, der rækker udover din region, så kontakt vores Politiske udvalg.