Tegnefilm-om-nyresygdom

Tegnefilm om nyresygdom

Tegnefilm-om-nyresygdom
Foto: Henrik Nytofte Rasmussen

H.C. Andersen Børnehospital og Nyremedicinsk Afdeling Y i Odense har med donation fra Trygfonden fået udviklet interaktive tegnefilm om nyresygdom.

Den flotte donation fra Trygfonden blev uddelt ved en reception på Nyremedicinsk afdeling. Foruden læger, sygeplejersker og andre, der har været involveret i projektet, deltog også Nyreforeningens formand Jan Rishave samt medlemmer af kreds Fyns bestyrelse.

Tegnefilmene er udviklet til børn, der gennem små klip kan klikke sig frem og tilbage og lære om f.eks. nyrernes funktion, dialyse, transplantation og livet med nyresygdom.

Tegnefilmene er en del af HC Ands interaktive patientinformation til de mindre børn, hvor de på en let forståelig måde kan lære om forskellige sygdomme, undersøgelser og behandlinger.

Alle de små tegnefilm finder du på www.hcand.dk, og de er gratis tilgængelige for alle.

Om HC And

HC And er udviklet til børn i alderen 3-7 år og har til formål at forberede og mindske utrygheden hos børn, som erkender og lærer ved konkrete handlinger, information og hvor mange hospitalsbegreber derfor virker abstrakte. Informationen er udviklet som små animerede tegnefilm, der afspejler virkeligheden i børnehøjde og appellerer til børnene gennem leg med computeren.

Tegnefilmene er udviklet i tværfagligt samarbejde mellem projektgruppen 10:30 og afdelingerne på Odense Universitetshospital. Indholdet er godkendt af afdelingerne og afdelingsledelsen på Børneafdeling H.